Startsted: Silkeborg Havn/Silkeborg Kanocenter, Østergade 36, 8600 Silkeborg
Slutsted: Kongensbro Teltplads, Truust Gade 93, 8882 Fårvang
Kano/kajak ligger klar fra startstedet kl. 9.00, og skal være fremme ved slutstedet senest kl. 17.00. I kan altid ændre slutdestinationen telefonisk indtil kl. 12.00 den sidste dag I sejler. Der er dog ikke mulighed for fleksibel slutdestination, hvis I har tilkøbt biltransport.
Absolut luksus på 1. klasse kombineret med en 2 dages kano/kajaktur. Efter en dejlig dag på vandet, bliver I budt velkommen på Svostrup Kro med eftermiddagskaffe og kage. Til middag serveres der en 3-retters menu med efterfølgende overnatning i dobbeltværelse. Efter morgenmadsbuffeten fortsætter I på dag 2 turen mod Kongensbro Teltplads.
Før turen er der mulighed for at overnatte på Danhostel, Radisson Blu Hotel Papirfabrikken og Hotel Dania.
Efter turen er der mulighed for at overnatte på Kongensbro Kro, som ligger lige overfor Kongensbro Teltplads.