Kano Gudenåen

At glide gennem vandet i den smukke Gudenå en dejlig sommerdag, er helt sikkert noget, de fleste vil synes om. I en Kano er det muligt at sætte farten helt ned og blot nyde omgivelserne omkring den 149 km lange å, der udspringer fra Tinnet Krat og udmunder i Randers Fjord.

Har I lyst til at leje en Kano, er Silkeborg Kanocenter den største Kano- & Kajakudlejer på hele Gudenåen. Vi har base i Silkeborg Havn og kan både levere og hente Kanoer fra 30 forskellige startsteder langs Gudenåen. I har derfor rig mulighed for at planlægge en tur, som passer præcis til jeres ønsker.

Gudenåen Kano: Sejl i Kano på Gudenåen og oplev en spændende historie og natur

At sejle Kano på Gudenåen giver mulighed for at opleve naturen på tætteste hold. Landskabet omkring Gudenåen er en enestående oplevelse. Flere af landskaberne er klassificeret, som værende af national geografisk interesse. Flora og fauna er et mangfoldigt syn langs Gudenåens bredder, hvilket I kan studere fra Kanoen. Der er også en god bestand af laks og ørred. Vandremuslingen er en invasiv art, som desværre også er en del af Gudenåens vandliv. Den kan rent faktisk rense vandet for alger, men den kan dog være i så store bestande, at den helt udkonkurrere blandt andet laks og ørred. Fra Kanoens synsvinkel er der gode muligheder for at se smukke fiskehejre, lytte til nattergalens sang, og hvis I er rigtig heldige, kan I opfange skyggen af en odder.

Også historien omkring Gudenåen er en særdeles spændende og mystisk én af slagsens.

Mens Kanoen glider gennem vandet, kan I lade tankerne flyde hen på sagnet om Gudar. Den smukke Else blev røvet af Halvguden Gudar. Hendes far søgte råd hos en klog mand i Tørring. Gudar var flygtet nordpå med Else, men den kloge mand sendte vandet efter dem. Ved Randers indhentede vandet Gudar, som omkom i dybet. Else blev heldigvis reddet i land – og dette er historien om Gudars å.

Lej en Kano på Gudenåen

Har I fået lyst til selv at opleve den smukke natur og spændende historie? Læs med her, og se hvilke muligheder der er, når I lejer en Kano eller Kajak hos Silkeborg Kanocenter.

Der er rig mulighed for at planlægge en tur præcis, som I ønsker den. Det er muligt både at tage på timesejladser, endags- eller flerdagsture. Silkeborg Kanocenter holder til ved Silkeborg Havn, hvor alle timesejladser starter fra og slutter ved. I bestemmer selv, hvor længe I har lyst til at sejle, og når I er tilbage fra sejladsen, betaler I blot for det antal timer, I har været af sted – dejligt nemt!

Hvor langt kan vi komme omkring?

Afhængigt af hvad I har lyst til, kan I hurtigt komme langt omkring i en Kano. Vi har lavet en række forslag til, hvor I kan sejle hen, og hvornår I så vil være tilbage ved Silkeborg Havn igen. Det kan være en tryghed at kende de forskellige distancer i tid på vandet. Måske giver det jer lyst til at sejle steder hen, hvor I aldrig har været.

Eksempler på sejlads i Kano tur/retur:

  • Avnsø/Brillerne: 1,5 time
  • De Små Fisk Teltplads: 2 timer
  • Slåensø: 3 timer
  • Ålekroen/Traktørstedet Ludvigslyst: 4 timer
  • Himmelbjerget: 5-6 timer.

Timesejladser er oplagte til jer, som vil bruge en formiddag eller eftermiddag på Gudenåen og Silkeborg Søerne med hyggeligt samvær, grin og afslapning på vandet.

Kanotur Gudenåen - Kort

Når I lejer en Kano eller Kajak hos Silkeborg Kanocenter, vil I altid få udleveret et kort over Gudenåen og Silkeborg Søerne. Her vil I blandt andet kunne se de ovenstående eksempler på, hvor I kan sejle hen på timesejladsen. Herudover vil der også være oplysninger omkring campingpladser og teltpladser, hvis I har lyst til at tage på en flerdagstur med overnatning. Vær opmærksom på, at der gælder andre priser for dags- og flerdagsture.

På kortet, som kan printes fra vores hjemmeside, er der også informationer om generelle regler i hele Gudenåsystemet. Særlige strækninger, som er underlagt specielle regler, vil være markeret, så I er sikre på at kunne sejle i god ro og orden.

Det er vigtigt for os, at I følger jer trygge, når I lejer og sejler i Kano på Gudenåen og Silkeborg Søerne. Kortet kan være med til at give vigtige oplysninger, som giver en tryghed under turen. Vi anbefaler derfor altid, at kortet opbevares et tørt og sikkert sted.

Da sikkerheden er vigtig for, at I og andre sejlende kan have en god oplevelse, anbefaler vi altid at I bruger sikkerhedsvest under sejladsen. Brug jeres sunde fornuft, og værn omkring den fantastiske natur, som I møder på jeres tur. Vi ønsker alle at kunne bibeholde naturen i mange år, så vi også i fremtiden kan nyde Kanoture på Gudenåen og Silkeborg Søerne.

Hvordan lejer vi en Kano på Gudenåen?

Hvis I har lyst til at prøve kræfter med timesejlads, er det nemt at leje en Kano her hos Slusekioskens Kanoudlejning i Silkeborg Havn eller online. Timesejladserne både starter og slutter ved Silkeborg Havn, så I skal ikke bekymre jer om at aftale at få Kanoerne hentet eller bragt.

Prisen for timesejlads med start og slut i Silkeborg Havn starter fra 125 kroner og afhænger af, hvor mange timer I har lyst til at begive jer af sted.

I kan minimum leje Kanoen én time og herefter afregnes for hvert påbegyndte 15. minut. Det kan godt betale sig at sejle mere end 3 timer og 15 minutter, for herefter koster Kanoen kun 400 kroner – uanset hvor længe I sejler.

I skal dog være opmærksomme på at være tilbage ved Silkeborg Havn enten kl. 17.00 eller 20.00. Tidspunktet afhænger af åbningstiderne, og hvornår på sæsonen I vil sejle. I skulle nødigt strande i havnen uden mulighed for at aflevere Kanoen.

I kan starte fra Silkeborg Havn fra kl. 9.00 hver dag i sæsonen, hvor I vil få udleveret Kanoen via personlig betjening, da Silkeborg Havn er bemandede. Såfremt det er et hvilket som helst andet sted, end fra Silkeborg Havn, I vil starte, vil Kanoen ligge klar til jer med bunden i vejret med padler, veste og evt. ekstraudstyr indenunder. I enden af Kanoen er der en plastlomme, hvor I kan se jeres oplysninger og dermed ikke er i tvivl om, at Kanoen er jeres. Her vil kortet over Gudenåen også være placeret.

Husk, vi udlejer også Kajakker (Havkajkker & Toerkajakker) og Motorbåde. Motorbåde kan dog kun lejes med start og slut i Silkeborg Havn.

Hvis I en anden gang har lyst til at starte fra ét af de 30 startsteder ved Gudenåen, er det dog nemt at få Kanoen eller Kajakken leveret, f.eks. ved Tørring, Vestbirk, Voervadsbro, Ry, Kongensbro Teltplads, Ans, Bjerringbro eller Ulstrup.

Så er I klar til at komme ud og udfordre jer selv i Kanoen og samtidig nyde den flotte danske natur? Besøg os i dag.