Start på den smukke nordstrækning

  • Strækningen fra Klostermølle til Randers er åben for sejlads hele året.
  • I kan booke her på siden via vores bookingsystem, helt frem til 3 dage før I ønsker at sejle.
  • Husk at I altid kan booke ture online fra Silkeborg Havn helt frem til dagen før I ønsker at sejle.

Den nordlige strækning, med sin enestående natur, byder på spændende åløb og smukke søer langs hele Gudenåen.

Naturen og store træer omslutter Gudenåen og giver en fantastisk oplevelse at sejle igennem. På den nordlige strækning fra Klostermølle til Randers er oplevelsen på Gudenåen en skøn kombination af sejlads på de smalle åforløb og igennem større og mindre søer. Med mange seværdigheder langs den nordlige del af Gudenåen, er der masser af muligheder for at lægge til og gå på opdagelse i naturen og i de omkringliggende byer.

På den nordlige strækning findes de meget omtalte Silkeborgsøer, som ligger i det helt unikke Søhøjlandet. Silkeborgsøerne rummer blandt andet Himmelbjerget, Slåensø, Paradisøerne og Klüwers Kanal, som går ind til Avnsø/Brillerne. Der er masser af overnatningsmuligheder omkring Silkeborg og søerne. Der er alt lige fra primitive teltpladser og veludstyrede campingpladser, til vandrehjem og hoteller. Alene i området omkring Silkeborg, er der rig mulighed for en dejlig kanoferie, med mange oplevelser, natur og seværdigheder.

Skal I afsted på en endagstur? Det er oplagt at starte på Silkeborg Havn, hvor vi har vores base. Herfra har I mulighed for at tilbringe dagen på Silkeborgsøerne og slutte en oplevelsesrig dag af på Silkeborg Havn. I har også mulighed for at starte på Silkeborg Havn og sejle mod nord, hvor I efter en naturskøn dag slutter turen på f.eks. Kongensbro Teltplads.

I modsætningen til den sydlige del af Gudenåen, er det muligt at sejle i kano eller kajak på den nordlige del af Gudenåen hele året. I kan via vores bookingsystem allerede fra foråret booke jeres tur ud i Danmarks smukkeste natur.

Kano & Kajak

Vi er den største kano- og kajakudlejer på Gudenåen, og vi har et stort udvalg af kanoture, kajakture, endagsture og flerdagesture. I vores bookingsystem kan I se og læse mere om de mange ture vi har, som starter på Gudenåens nordligste del. Med vores filtreringsværktøj har I mulighed for at søge helt specifikt på den strækning I ønsker at sejle, samt angive hvor mange dage eller kilometer turen skal være på.

Priser

Vi har samlet alle vores priser for leje af kanoer, havkajakker og toerkajakker, så I nemt kan danne jer et overblik over hvad priserne er for at komme afsted på både endagsture, flerdagesture og kanoferie. Her kan I også finde vores priser på alt det ekstraudstyr, vi tilbyder.

Planlæg Turen

Hos Silkeborg Kanocenter har I mulighed for at starte og slutte jeres tur langs hele Gudenåen. For at gøre det lettere for jer, har vi udvalgt nogle af vores kunders absolut favorit endagsture og flerdagesture, som I både kan booke, og som I kan bruge som inspiration til jeres næste kano- eller kajaktur.

Langs Gudenåens bred findes der rigtig mange startsteder, som I kan vælge at starte jeres tur fra. Startstederne på den nordlige strækning er mellem Klostermølle og Randers. De mest populære startsteder på strækningen er Ry og Silkeborg.

Mange af start- og slutstederne langs Gudenåen er også overnatningssteder. Der findes mange hyggelige teltpladser, hvoraf nogle er mere primitive end andre. Der er også mange campingpladser, med et forskelligt udvalg af faciliteter for både voksne og børn. På den nordlige strækning er der også mulighed for at overnatte på flere forskellige hoteller, kroer og vandrehjem. Flere af overnatningssteder liggerne i byer langs Gudenåen. Den største af dem er Silkeborg, hvor der foruden et rigt handels- og byliv, også er mulighed for kulturelle oplevelser og seværdigheder.

Vi har lavet en samlet oversigt over alle start- og slutsteder, samt alle overnatningsmuligheder langs hele Gudenåen, fra Tørring i syd til Randers i nord.

Pakketilbud

Vi har sammensat nogle helt enestående pakketilbud til jer, med mange forskellige muligheder for overnatning og oplevelser.

Vores Familiepakker henvender sig særligt til familier og småbørnsfamilier, hvor turen er planlagt for jer på forhånd, med faste overnatningssteder med opslåede telte, som står klar til jer ved ankomst. Overnatningerne er på familievenlige campingpladser, med masser af plads til leg og oplevelser.

Vores Pionérpakker er for jer, som ønsker en fantastisk dansk naturoplevelse, hvor I overnatter på de mere primitive teltpladser langs Gudenåen. I kommer helt tæt på naturen og overnatter i et 4-personers iglotelt, som er inkluderet i pakkens pris.

Vores Luksuspakker henvender sig til dem, som foretrækker ophold på første klasse med 3-retters menu og overnatning i et skønt dobbeltværelse, samt lækker morgenbuffet dagen efter. Vi samarbejder med Radisson Blu Hotel og Hotel Dania, som begge er beliggende i Silkeborg. Vi samarbejder desuden med Svostrup Kro og Kongensbro Kro, som begge ligger langs Gudenåens bred.

Læs mere om vores pakketilbud her.

Fleksibelt slutsted, Biltransport & Afbestilling

Hos os kan I altid ændre jeres slutdestination telefonisk helt indtil kl. 12.00, på den sidste dag I sejler. Det giver jer mulighed for at tilpasse turen helt efter jeres ønsker.

Vi tilbyder også biltransport fra specifikke start- og slutsteder, på vores egen autotrailer. I kan trygt overlade jeres bil til os, og den flyttes af vores topprofessionelle chauffør efter altid gældende love og regler. Vær opmærksom på at vi ikke tilbyder biltransport fra alle start- og slutsteder...

Som den eneste kano- og kajakudlejer på Gudenåen, kan I hos os tilkøbe mulighed for afbestilling, såfremt I skulle blive forhindret I at komme afsted på jeres planlagte kano- eller kajaktur, eller kanoferie. For kun en lille del af det samlede beløb, er I sikret mod dårligt vejr, sygdom eller uheldig planlægning. Vælger I ikke at tilkøbe den ekstra afbestillingsmulighed, gælder vores almindelige afbestillingsregler.

Læs mere her.

I HAR VALGT AT TILKØBE BILTRANSPORT!

Det er meget vigtigt at I overholder det afgangstidspunkt I vælger, i forhold til transporten af jeres bil!

 

Når vi har bekræftet jeres booking, vil I modtage en mail med information, som det er vigtigt at I læser grundigt.

 

Husk også at trykke på de links, der er i mailen, hvor specifik fremgangsmåde for flytningen af jeres bil vil stå.

Tilmeld jer vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder direkte til din e-mail.

Vi passer godt på jeres oplysninger - og deler dem selvfølgelig ikke med andre. Ved tilmelding accepterer I vores privatlivspolitik.

Tilmeld nyhedsbrev