AFHENTNING/LEVERING AF KANO/KAJAK
På strækningen Tørring til Fladbro er der utallige start/slut steder. I bestemmer selv, hvor I måtte ønske at starte og slutte jeres sejlads (obs: fra Tørring til Klostermølle er der begrænset tilladelser til kano/kajak sejlads) . Ved en bestilling er det selvfølgelig nødvendigt, at gør os opmærksom på, hvor I ønsker at starte! Slutsted er ikke alt afgørende at vide, før den sidste dag I sejler - der skal I kontakte os inden kl. 12.00, og fortælle os, hvor I har planlagt at slutte jeres kano/kajak tur...
TVIVL ANG. LEVERING AF KANO/KAJAK: Hvis andet ikke er aftalt vil kano/kajak ligge klar ved det på forhånd aftalte startsted kl.9.00 (fra Tørring - Klostermølle kl. 9.30). De bestilte kanoer/kajakker vil ligge samlet med bunden i vejret. Samtidig er der sat en udleveringsseddel på, med lejers navn, startsted, slutsted, startdato, slutdato og nr. på kanoer/kajakker! Med start fra Tørring til Klostermølle vil der også ligge en tilladelse sammen med udleveringsseddelen. Under kanoer/Kajakker vil I finde sække med veste (som er bestilt på forhånd) og padler/pagajer. Såfremt telte & bagagetønder er bestilt vil de også ligge under kanoer/kajakker.
TVIVL ANG. AFHENTNING AF KANO/KAJAK: Når I er færdig med jeres sejlads, er det vigtigt at I ringer fra slutstedet! Så ved vi at I forhåbentlig har haft en god tur, og det så er tid til at hente jeres lejede kanoer/kajakker. Såfremt det er muligt beder vi Jer om, at efterlade kanoer/kajakker, veste, padler osv. på samme måde, som I modtog dem. Altså med bunden i vejret og veste og padler ind under... |
|




