INFO OM OVERNATNINGSPLADSER
OPHOLDS- & OVERNATNINGSMULIGHEDER LANGS GUDENÅEN Under en kanotur på Gudenåen kan man skelne mellem forskellige typer ophold. LANDGANG Uden for overbæringssteder og raste- og overnatningssteder må landgang kun finde sted, hvor vedkommende ejers tilladelse foreligger, eller hvor naturbeskyttelseslovens almindelige bestemmelser giver ret til landgang. De offentlige skove og offentlige udyrkede, uhegnede arealer er åbne for færdses til fods. I de private skove må man kun færdes på veje og stier. Adgang til private skove og private udyrkede, uhegnede arealer kan ske mellem kl. 6.00 og solnedgang. RASTEPLADS Beskeden plads med toilet, ofte tørkloset, beregnet til få timers pause. Overnatning er forbudt. TELTPLADS Beskeden plads med koldt vand og toilet. Enkelte er mere velindrettede med toilet- og badefaciliteter. Fælles for teltpladserne er, at de er beregnet til primitiv overnatning i telt eller lign. Pladserne må også benyttes til rasteplads. Teltpladserne er normalt uden regelmæssig opsyn. Undtagelsen herfra er Voervadsbro teltplads, pga. teltpladsens beliggenhed midt i beboelsesområde. På de fleste teltpladser skal der betales overnatningsgebyr (udgifter til renholdelse og renovation), dog er enkelte stadig gratis og reservation er ikke muligt. Lokale ordensregler om bl.a. båltænding og nattero skal overholdes. Overnatningspriser se her. CAMPINGPLADSE Veludstyrede overnatningspladser, mange med teltplads direkte ved åen. Campingpladserne har alle moderne sanitære bekvemmeligheder - mange toiletter og gode badefaciliteter. Der findes køkkener, vaskeri med vaskemaskiner og tørretumbler, TV-stue, legeplads, ofte svømmebassin og mange andre faciliteter, der gør lejrlivet mere bekvemt. Alle campingpladser har indkøbsmuligheder, åbningtiderne kan dog variere en del. Campingpladserne er altid under opsyn, og der skal være nattero efter kl. 23.00. Dette krav fremgår af campingreglementet, der er gældende for alle campingpladser. Kravet om nattero vil derfor blive håndhævet af campingpladsenes ledelse. Der betales overnatningsgebyr på alle campingpladser. CAMPINGPAS Alle, der ønsker at overnatte på en campingplads, skal have et gyldigt campingpas. Et campingpas kan udstedes på alle campingpladsser ved fremvisning af legimation (ikke foto). Et campingpas koster i 2010 kr. 100,-, og gælder for én person eller en familie (far, mor & hjemmeboende børn under 18 år): Passet er gyldigt i udstedelsesåret. Et gruppepas kan udsterdes til en gruppe på mellem 5 og 11 personer (skole eller anden institution), og skal følges af en deltagerliste, med angivelse af den ansvarlige leder. Prisen for et gruppepas er også kr. 100,-. Har man brug for en enkelt overnatning på en campingplads kam man få udstedt et transitpas, (person, familie eller gruppe), der koster kr. 35,-. GÆSTEKORT Ved ankomst til en campingplads skal man altid henvende sig i informationen - dette gælder også, hvis man blot ønsker et kortere ophold. Der må påregnes betaling ved ophold på pladsen og ved benyttelse af pladsens faciliteter. |
|




