Silkeborg Kanocenter


Redningsveste, padler og stole

Godkendte redningsveste, padler, stole, kanoer, havkajakker, toer-/familiekajakker og motorbåde er altid rengjorte og i tip top stand.
 

Kanoer:

Kanoer
Inkas 525 aluminiumskanoen er en glimrende kano til sejlads på søer, åer og mindre vandløb. Kanoen har kun lidt spring, hvilket gør den meget retningsstabil, stabiliteten er moderat og stævnene er ikke for høje til at de fanges af vind på åbne strækninger. Kanoens sæder og tofter er alle lavet i aluminium. På sæderne er der monteret et blødt materiale, så man kan sidde fast og blødt. Linders kanoer har opdriftsmiddel i begge stævne. Kanoen er super stærk og let at vedligeholde. Vi har stole i træ med ryglænd, såfremt det bliver nødvendigt med ekstra siddeplads i kanoerne. Alle vores kanoer i aluminum har 2 faste siddepladser, så hvis der foruden 2 voksne skal sidde 2 børn i kanoen (maks. 9 år/30 kilo) sætter vi blot 2 træstole i bunden af kanoen. Vores kanoer i glasfiber har vi med faste siddepladser både til 2 & 3 personer. Den til 3 personer har et bredt siddeplads i midten, så der er mulighed for at placere 2 mindre børn ved siden af hinanden.
 
Inkas 525 kanoen er rigelig stor til 3 personer med oppakning og har i mange år været den mest kendte og brugte kano til sejlads i Skandinavien.
 
Tekniske specifikationer:
Længde - 525 cm.
Bredde - 90 cm.
Højde på midten - 35 cm
Vægt - 38 kg
Bæreevne - 400 kg
 
 

Havkajak:

Havkajak
Excursion Havkajaks cockpit er rummeligt og sæde og rygstøtte er udformet ergonomisk og kan let justeres let, også mens du er på vandet. Excursion har glattere overflade end dens konkurrenter, og skyder således højere hastighed end sædvanligt i en plastkajak.
 
Lårstøtterne giver god komfort og pedaler samt sædet justeres nemt på en glideskinne i bunden af kajakken. Så der er rig mulighed for at finde den helt rigtige position for dig. Excursion havkaj er en alsidig havkajak og henvender sig op til personer på 110 kg. Kajakken er bygget i sandwich konstruktion, hvilket har flere fordele frem for den billige måde at producere kajakker på i 1 lag plast. Bæreevnen øges og kajakken fremstår mere komfortabel at ro, da sandwichkonstruktionen gør, at den føles mere isoleret mod kulde og støj. Samtidig giver det en konstruktion, der er synkefri i sig selv, og vægten reduceres væsenligt. 
 
Vægten på havkajakken er helt nede på kun 26 kg, hvilket er den laveste vægt på markedet for en plastkajak i denne størrelse, og du får en kajak, der samtidig er solid og med meget høj brudstyrke. Hasle har forsket meget i at sænke vægten uden at gå på kompromis med kvalitet, og de tilbyder nu markedets letteste kajak i denne størrelse. Et hit blandt ikke mindst kvinder, samt andre der ønsker at få vægten ned af hensyn til muligheden for at løfte kajakken af og på biltag, transport mv. 
 
Tekniske specifikationer:
Længde - 520 cm
Bredde - 57 cm
Dybde - 35 cm
Vægt - 26 kg
Lasteevne - 150 kg
Cockpitmål - 85 x 41 cm
Udstyr - Smarttrack ror, indstillelig sæde/ryglæn, dagsluge mv.
 
 

Redningsveste

Vores godkendte veste har vi i alle størrelser: Det er primær Helly Hansen veste vi fører.
 
* 3-15 kg * 15-20 kg * 20-30 kg * 30-40 kg * 40-60 kg * 60-90 kg * over 90 kg
 
 
  •  

Padler:

Vi har både voksne og børnepadler. Ved bestilling af kanoer kan man gøre os opmærksom på (hvis man f.eks. er mere end 2 pers. i hver enkelt kano), om man ønsker maks 2 padler til kanoen. Vi bestræber os på altid at leverere padler til alle "mand" - hvis vi kan se at der er helt små børn med plejer vi ikke at sende en børnepadle med.