Gruppesejlads

Det sikre valg, når I skal på vandet. Velegnet for virksomheder, skoler, klassearrangementer, spejdere, polterabends, institutioner m.m. - hold jer ikke tilbage og gå glip af de bedste oplevelser på vandet

  • Styrker fællesskabet
  • Benyt jer af vores store erfaringer
  • Kontakt os for det bedste tilbud




Vi har mange års erfaring med små som såvel store grupper. Vi står til jeres rådighed med råd og vejledning så turen bliver perfekt. For at få noget ud af turen skal I min. være afsted i 2 timer efter vores mening – kortere sejlads giver jer ikke det optimale udbytte. Priser fra kr. 200,-. Det er meget populært at tage på tur med overnatning – Vi er eksperterne – så kontakt os og få den rette hjælp til planlægningen af jeres tur.

Kontakt os 
 

Turforslag 

Havnen i Silkeborg - Svostrup Kro eller Kongensbro Kro

Sejl i kano/kajak fra Silkeborg og efterlad kanoen/kajakken ved Svostrup Kro eller ved Kongensbro Kro, hvor I kan slutte af med frokost eller middag om aftenen.

Havnen i Silkeborg - De små Fisk Teltplads

Sejl i kano/kajak fra Silkeborg og efterlad kanoen/kajakken på De små Fisk Teltplads, som er et stort grønt område, med bord/bænke sæt og bålsteder – her er rig mulighed for at spille bold og lave andre sjove aktiviteter. Vi kan arrangere at der kommer en fantastisk slagter ud på pladsen og levere det I ønsker

Havnen i Silkeborg - Avnsø / Brillerne

Sejl i kano/kajak fra Silkeborg og brug min. 1½ time på at sejle ud til Avnsø / Brillerne og retur igen. Det er stedet, der oser af ro og skøn natur og det er oplagt at tage picnic kurven med derud.

Havnen i Silkeborg - Ålekroen eller Traktørstedet Ludvigslyst

Sejl i kano/kajak ud til Ålekroen eller Traktørstedet Ludvigslyst og vi afhenter efterfølgende kanoen/kajakken. I kan evt. tage en af rutebådene retur. Det er naturligvis muligt at sejle retur igen.

Havnen i Silkeborg - Himmelbjerget

Sejl i kano/kajak fra Silkeborg og brug lidt armkræfter på at sejle til Himmelbjerget og retur igen. Det kan normalt gøres på i alt 5,5 time frem og tilbage. Hvis I derefter også vil på toppen af bjerget tager det normalt 1 time total op og ned.